28 77 40 15

Teamwork, når det er bedst – indspil en sang i et rigtigt studie

At indspille musik i et studie stiller krav til ens evne til at indgå i teamwork. Det får vi brug for i denne workshop, når vi skal synge sammen i et rigtigt lydstudie.

Vi skal i fællesskab udvælge en sang, som vi skal arbejde sammen om at få indspillet. Og der er mange roller, der skal besættes. Måske er der nogle, der skal vælges som solister – måske skal I synge i grupper – måske skal vi lave flere sange.

I vores teamwork skal vi arbejde med en kendt sang eller kombinere denne workshop med “Skriv jeres unikke sang” (Læs mere her).

Vi arbejder hen mod et resultat, I kan være stolte af og hver især føle, I har gjort en forskel på.

Jeg vil være med jer hele vejen fra start til slut som vocal coach, og I vil erfare, at det ofte er de små detaljer, der gør den store forskel.

 

Teamwork er vejen frem i studiearbejdet

Der vil i valget af sang stort set være frit valg på alle hylder. Det kunne for eksempel være “We are the world”, “YMCA”, “Midt om natten” eller et helt fjerde nummer. I vil i løbet af jeres workshop opleve præcis det samme, som en professionel musiker gør, når han eller hun indspiller et nyt nummer i studiet.

I kommer til at stå og synge ind i en rigtig studiemikrofon med hovedtelefoner og det hele og få optaget jeres stemmer. Og optagelserne vil blive behandlet med de effekter, man også gør brug af i et studie. Overdubbing, kompressor,  equalizer osv.

Og så skal der selvfølgelig også lægges lækker rumklang på, så det hele lyder som på en rigtig plade.

Hvis I er friske, så finder det helt rigtige outfit frem og filmer jeres helt egen musikvideo.

Kun fantasien sætter grænser! 

 

Man kan altid føle sig tryg sammen med Susanne

Susanne er en dygtig coach og underviser, der er i stand til at skræddersy dit undervisningsforløb, så det passer præcis til dine behov. Hun er opmærksom på din udvikling både som sanger og som person, og man kan altid føle sig tryg sammen med Susanne. Gennem hele min sangkarriere har Susanne været en uundværlig hjælp og støtte. Jeg kan ikke forestille mig nogen bedre vejleder.

Nina Stark

Jazzsanger og aktuel med pladeudgivelserne "The One That Got Away", "End of June" og "Klampenborg Station"

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Dataloven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er nødvendige for at sikre funktionen på hjemmesiden. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke. Dette websted bruger forskellige typer af cookies fra Google analytics. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter, betragtes dette som din accept.

Luk